Massagestole med den nyeste teknologi

Der er utrolig mange fordele ved at anskaffe sig en massagestol. Det er en god måde af afkoble og afstresse, og så er det en virkelig god måde at passe på sig selv og sin krop. I løbet af de seneste år er massagestolen blevet udviklet i en sådan grad, at de mange funktioner kan være med til at opbygge et godt helbred, da stolene med både varme og massage på præcis de spot, du ønsker, kan gavne og hjælpe på eventuelle skavanker. Herunder er nogle af fordelene ved en massagestol beskrevet – for hvad er det i virkeligheden, sådan en stol kan?

Varmelegemer i massagestole

Der er i mange massagestole varmeterapi, som findes i ryggen, hvilket er med til at sørge for yderligere afslapning, smertelindring og øget blodcirkulation. Det er lidt forskelligt, om der anvendes infrarød varme, som varmer hele ryggen, eller om der er varme i de ruller, der masserer dig, og på den måde er lidt mere præcise.

Nogle massagestole er desuden udstyret med varmelegemer, der er placeret således, at de kan varme både ved nakke og skuldre, men også ved haser og lægmuskler. Et sådant varmesystem er især godt for strålesmerter i og omkring knæene.

Farvel til hold i nakken og muskelspændinger

I nogle massagestole er der et 360 graders fokus på din krop, hvilket vil sige, at hele din krop bliver masseret – ikke én muskel efterlades kold og øm. Det betyder, at du med en sådan stol virkelig får en oplevelse af, at den arbejder på musklerne – og en sådan stol kan derfor hjælpe på lændesmerter, hold i nakken og muskelspændinger, simpelthen fordi den arbejder over det hele. Den kan ligeledes hjælpe med at forebygge eventuelle skader og smerter, samtidig med den leverer en høj kvalitet af wellness, som for dig til at slappe af.

Ekstra lir

Flere og flere massagestole er blevet gjort i stand til at levere lidt ekstra – for ikke at sige meget. Det betyder, at mange stole efterhånden tilbyder en ekstra oplevelse, når du sætter dig i din massagestol. Eksempelvis kan man i flere stole få venepumpemassage, der har en effektiv forebyggende virkning mod blodpropper og spændinger. En venepumpemassage giver positiv effekt for venerne, og det får blodcirkulationen i gang. Derudover kan man i nogle stole finde smarte funktioner som ’health tracker’ og scannerteknologi. Med denne præcise kropsscanner er du garanteret den bedste massage til lige præcis din krop, da stolen tilbyder et personligt massageprogram.